ristede cashewnødder uden tilsat sukker glutenfri vegansk

Disse ristede cashewnødder er en perfekt blanding af noget sødt og salt!
De er lavet med ahornsirup og salt og tager kun 15 min. at bikse sammen, hvilket gør dem til en super nem og virkelig lækker sundere snack.
Jeg er selv meget stor fan af alle slags ristede nødder og skal passe på ikke at spise for mange, da kalorieholdet er forholdsvis højt 😛
Når det er sagt, så er nødder rigtig sunde for os. Cashewnødder har blandt andet et højt indhold af magnesium og hjertesunde monoumættede fedtsyrer.

Du kan se, hvordan jeg laver cashewnødderne i en af mine stories på min instagram.

Reklame

Print opskrift

Ristede cashewnødder Ⓤ Ⓖ Ⓥ

Ingredienser

  • 200 gram cashewnødder, fra Svansø (reklame)
  • 25 gram ahornsirup
  • Godt med salt, gerne flagesalt / havsalt

Fremgangsmåde

  • Start med at tænde ovnen på 180 grader (alm. ovn).

    Kom 200 gram cashewnødder i en skål.

    Tilsæt 25 gram ahornsirup og godt med salt (alt efter smag) og rør det hele godt sammen med cashewnødderne.

    Når ovnen er 180 grader, hældes cashewnødderne ud på en bageplade med bagepapir. Fordel dem jævnt og sæt med det samme bagepladen ind i ovnen.

    Rist cashewnødderne i 8-10 min. indtil de er gyldne. Vend rundt i dem når halvdelen af tiden er gået.

    Tag dem ud af ovnen og drys evt. med lidt salt.

    Lad cashewnødderne afkøle helt på bagepladen.

    Når de er kolde, kan de knækkes fra hinanden.

     

    De ristede cashewnødder kan opbevares i en lufttæt beholder. De kan godt klistre lidt sammen, men det hjælper at ryste beholderen godt for at adskille dem.

    Velbekomme!

     

    Hvis du kaster dig ud i denne opskrift, vil jeg rigtig gerne se din kreation! Husk at tagge @martinelybaek på instagram 😀

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *