mugcake med chokolade

Denne mugcake med chokolade er den nemmeste og lækreste go-to sundere snack!
Mugcake er en kage i et krus og er en oplagt opskrift for dig, der ikke kan overskue at lave en hel kage.
Den tager kun 5 min. at lave, hvilket gør, at du lynhurtigt kan få stillet din søde tand, hvis du skulle blive lidt lækkersulten 😛
Herudover kan mugcaken laves i flere forskellige variationer alt efter, hvad du bedst kan lide.
Til denne version har jeg tilsat kakaopulver, som sammen med bananen giver en skøn smag af choko-banan.
Konsistensen er dejlig blød og svampet, præcis som jeg synes, en kage skal være.

Mugcaken indeholder ca. 150 kcal (uden topping).

Du kan se fremgangsmåden i en af mine reels på instagram.

Reklame

Print opskrift

Mugcake med chokolade Ⓤ Ⓖ Ⓥ

  • Serveringer: 1 portion

Ingredienser

  • 1/2 banan, ca. 60 gram
  • 5 gram glutenfri havregryn
  • 5 gram kokosmel, fra Svansø (reklame)
  • 5 gram kakaopulver
  • Lidt salt
  • 1/2 tsk bagepulver
  • 10 gram ahornsirup
  • Evt. lidt ristede hasselnødder som topping, fra Svansø (reklame)

Sådan gør du

  • Mos 1/2 banan i en skål/kop.

    Tilsæt 5 gram glutenfri havregryn, 5 gram kokosmel, 5 gram kakaopulver, 1/2 tsk bagepulver, lidt salt og 10 gram ahornsirup.

    Bland det hele godt sammen.

    Bag mugcaken i microovnen i 1,5 min.

    Kom evt. lidt lækker topping oven på i form af eksempelvis lidt bananskiver og ristede nødder.

     

    Velbekomme!

     

    Hvis du kaster dig ud i denne opskrift, vil jeg rigtig gerne se din kreation! Husk at tagge @martinelybaek på instagram 😀

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *