knækbrød med græskarkerner uden tilsat sukker glutenfri og vegansk

Knasende sprøde og lækre knækbrød med græskarkerner!
De smager bare så skønt og er perfekte som en sundere snack eller som en del af tapas bordet.
Jeg kan kun anbefale dig at hoppe i køkkenet og lave en portion af disse knækbrød.
De er nemlig også lynhurtige at bikse sammen!

Du kan se, hvordan jeg laver dem i en af mine stories på min instagram.

Reklame

Print opskrift

Knækbrød med græskarkerner Ⓤ Ⓖ Ⓥ

  • Serveringer: 1 bradepande (ca. 18-20 stk.)

Ingredienser

  • 70 gram græskarkerner, fra Svansø (reklame)
  • 30 gram hørfrø
  • 20 gram glutenfri havregryn
  • 100 gram glutenfri lyst brød melblanding, evt. fra Rema1000
  • 0,5 tsk bagepulver
  • Lidt salt
  • 6 spsk olie
  • 1 dl varmt vand

Fremgangsmåde

  • Kom 70 gram græskarkerner, 30 gram hørfrø, 20 gram glutenfri havregryn, 100 gram glutenfri lyst brød melblanding, 0,5 tsk bagepulver og lidt salt i en skål.

    Rør det sammen.

    Tilsæt 6 spsk olie og 1 dl varmt vand.

    Rør det hele godt sammen til en samlet dej.

    Tænd ovnen på 180 grader (varmluft).

    Kom dejen på et stykke bagepapir. Kom et andet stykke bagepapir oven på dejen og rul/tryk den helt flad mellem de to stykker bagepapir.

    Fjern det øverste stykke bagepapir og brug evt. fingrene til at forme/trykke kanterne sammen, hvis du ønsker, at de er lidt mere sammenhængende.

    Træk bagepapiret over på en bageplade.

    Brug en stor og skarp kniv til forsigtigt at skære knækbrødene ud i ønsket størrelse. Det gør det nemmere at knække dem, når de er færdigbagt.

    Drys evt. med lidt salt.

    Bag knækbrødene i ovnen i ca. 25-30 min. indtil de er gyldne.

    Knæk dem fra hinanden og lad dem afkøle helt.

     

    Knækbrødene kan opbevares i en lufttæt beholder.

    Velbekomme!

     

    Hvis du kaster dig ud i denne opskrift, vil jeg rigtig gerne se din kreation! Husk at tagge @martinelybaek på instagram 😀

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *