julekonfekt med mandler

Her får du min opskrift på sundere julekonfekt med mandler.
Konfekten består af marcipan og er toppet med en kakao/mandel-masse, der er tilsat appelsin.
Det er efter min mening en masse lækre jule-smage i én mundfuld 😛
Det smager så skønt og er samtidig rigtig nemt at lave!

Kalorieindholdet er ca. 60 kcal pr. stk.

Reklame

Print opskrift

Julekonfekt med mandler Ⓤ Ⓖ Ⓥ

  • Serveringer: 20 stk.

Ingredienser

  • 80 gram mandler, fra Svansø (reklame)
  • Mandelflager til topping, fra Svansø (reklame)
  • 100 gram sukkerfri marcipan
  • 65 gram friske og bløde dadler, fra RMimport (reklame)
  • Lidt salt
  • 10 gram kakaopulver
  • Skallen fra 1 øko appelsin

Sådan gør du

  • Start med at riste 80 gram mandler på en tør pande. De skal ristes indtil, de tager lidt farve og begynder at dufte. Lad dem afkøle.

    Rist herefter lidt mandelflager på panden, som skal bruges til at toppe konfektstykkerne med. Lad dem afkøle.

    Det er generelt meget vigtigt at riste både de hele mandler og mandelflagerne, da det (efter min mening) gør smagen meget bedre.

    Del herefter 100 gram sukkerfri marcipan i 20 lige store stykker (ca. 5 gram pr. stk.). Rul alle stykkerne til kugler og brug en finger til at trykke kuglerne ned i 20 konfektforme, så de dækker bunden.

    Lav herefter mandel-massen ved først at fjerne stenene fra 65 gram friske og bløde dadler. Kom dadlerne i en skål og mos dem med en gaffel.

    Brug en minihakker til at hakke de 80 gram ristede mandler helt fint. Kom de hakkede mandler i skålen med dadlerne.

    Tilsæt lidt salt og 10 gram kakaopulver.

    Riv skallen fra 1 økologisk appelsin og kom det ligeledes i skålen.

    Brug en gaffel til at røre/mose dejen sammen, så den samles. Hvis det slet ikke kan lade sig gøre for dig at samle dejen, kan du evt. tilsætte et par dråber vand.

    Tag en lille del af mandel-massen, rul den til en kugle, tryk den lidt flad og pres den oven på marcipanen i konfektformen.

    Tryk lidt af de ristede mandelflager ned i mandel-massen, så de sidder fast.

    Fortsæt på samme måde indtil alle konfektformene er fyldt op.

    Der kan godt være en smule af mandel-massen tilovers.

    Sæt konfekten på køl inden servering.

     

    Velbekomme!

    Konfekten kan opbevares på køl i en lufttæt beholder.

     

    Hvis du kaster dig ud i denne opskrift, vil jeg rigtig gerne se din kreation! Husk at tagge @martinelybaek på instagram 😀

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *