havregrynskugler med kakao uden tilsat sukker glutenfri vegansk

Her får du min opskrift på havregrynskugler med kakao, som bare smager så skønt!
Havregrynskugler er en dejlig nem og lækker snack, som hurtigt kan bikses sammen, hvis den lille sult melder sig.
Den klassiske opskrift på havregrynskugler består dog af store dele af smør og sukker, hvorfor jeg har lavet min egen sundere version.
Her er smørret og sukkeret skiftet ud med dadler og lidt sukkerfri hindbærmarmelade samt ahornsirup.
De er stadig lige så nemme at lave og smager mindst lige så syndige med en intens smag af kakao og kokos 😛

Du kan se, hvordan jeg laver dem i en af mine stories på min instagram.

Kalorieindholdet pr. havregrynskugle er ca. 30 kcal. ved en portion på 30 stk.

Reklame

Print opskrift

Havregrynskugler med kakao Ⓤ Ⓖ Ⓥ

  • Serveringer: Ca. 30 stk.

Ingredienser

  • 200 gram friske og bløde dadler, fra RMimport (reklame)
  • 100 gram glutenfri havregryn
  • 20 gram kakaopulver
  • Lidt salt
  • 4 tsk ahornsirup
  • 2 tsk sukkerfri hindbærmarmelade
  • Kokosmel, til at rulle i

Fremgangsmåde

  • Start med at fjerne stenene fra 200 gram friske og bløde dadler og mos dadlerne i en skål med en gaffel.

    Tilsæt 100 gram glutenfri havregryn, 20 gram kakaopulver, lidt salt, 4 tsk ahornsirup og 2 tsk sukkerfri hindbærmarmelade.

    Rør det hele godt sammen til en samlet masse.

    Sæt skålen på køl.

    Herefter vil jeg anbefale dig at riste den portion kokosmel, som havregrynskuglerne skal rulles i. Det fremhæver den lækre kokos smag, og du kan med fordel lave lidt ekstra, der kan bruges som topping på grød eller andre lækre sager 😛

    Kokosmelet ristes på en tør pande i nogle minutter, indtil det er gyldent. Lad det afkøle.

    Tag havregrynskulge-massen ud af køleskabet og form den til små kugler.

    Rul hver kugle i det ristet kokosmel.

     

    Havregrynskuglerne kan opbevares på køl i en uges tid. Du kan også sagtens gemme dem i fryseren.

    Velbekomme!

     

    Hvis du kaster dig ud i denne opskrift, vil jeg rigtig gerne se din kreation! Husk at tagge @martinelybaek på instagram 😀

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *