Jeg har forvandlet den klassiske havregrynskugle til disse lækre havregrynskugle bites 😛 Bunden er nemlig lavet efter samme opskrift som mine havregrynskugler med kakao, men i stedet for at trille massen til kugler har jeg presset den ud i en form og toppet den med et lag chokolade creme. De smager virkelig dejligt! Og det er desuden en super nem opskrift, da både ingredienserne til bunden og chokolade cremen blot skal blendes sammen. En perfekt sundere snack til når den lille sult melder sig!

Reklame

Print opskrift

Havregrynskugle bites Ⓤ Ⓖ Ⓥ

  • Serveringer: Ca. 8-10 stk.

Ingredienser

Havregrynskugle bund:

  • 150 gram friske og bløde dadler, fra RMimport (reklame)
  • 120 gram glutenfri havregryn
  • 20 gram kakaopulver
  • 20 gram ahornsirup
  • 2 tsk sukkerfri hindbærmarmelade
  • Lidt salt

Chokolade creme:

  • 60 gram friske og bløde dadler, fra RMimport (reklame)
  • 60 gram vegan block (den hårde), fra Naturli'
  • 2 spsk (ca. 20 gram) plantemælk
  • 5 gram kakaopulver
  • Lidt salt

Sådan gør du

Havregrynskugle bund:

  • Kom 150 gram friske og bløde dadler (udstenede), 120 gram glutenfri havregryn, 20 gram kakaopulver, 20 gram ahornsirup, 2 tsk sukkerfri hindbærmarmelade og lidt salt i en foodprocessor/minihakker og blend det hele godt sammen.

    Brug evt. en dejskraber til at samle massen.

    Sæt den på køl i 15-30 min., så den er nemmere at presse ud i en form.

    Pres den herefter jævnt ud i en form beklædt med bagepapir. Jeg har brugt en aflang form, der måler 25 x 11 cm.

    Sæt bunden på køl og lav herefter chokolade cremen.

     

Chokolade creme:

  • Smelt 60 gram vegan block i microovnen og kom det i en skål. Det er vigtigt, at smørret er helt smeltet og varmt, så cremen ikke skiller, når den blendes sammen med de andre ingredienser.

    Tilsæt 60 gram friske og bløde dadler (udstenede), 2 spsk plantemælk, 5 gram kakaopulver og lidt salt.

    Brug en stavblender til at blende det hele godt sammen til en lækker, ensartet og glat creme. Hvis cremen alligevel skiller lidt, kan du give den et par sekunder i microovnen og efterfølgende røre/blende lidt igen.

    Fordel chokolade cremen i et jævnt lag oven på havregrynskugle bunden.

    Sæt formen i fryseren i minimum 3 timer indtil cremen har sat sig helt, og du herefter kan skære den i et ønsket antal stykker.

     

    Havregrynskugle bitesene kan opbevares på køl i 2-3 dage. Du kan også sagtens fryse dem ned og tage dem op, når den lille sult melder sig.

    Velbekomme!

     

    Hvis du kaster dig ud i denne opskrift, vil jeg rigtig gerne se din kreation! Husk at tagge @martinelybaek på instagram 😀

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *