Blødt, snasket og lækkert bananbrød med hindbær!

MUMS! Det smager simpelthen så dejligt og er helt sikkert en af mine “go-to” opskrifter. Den søde banansmag og den syrlige smag fra hindbærerne er en skøn kombination. Bananbrødet har en blød og svampet konsistens og er efter min mening en sikker vinder både til store og små 😀

Sundere alternativ
Det er et perfekt sundere alternativ, der både kan spises som mellemmåltid eller hvis den lille sult melder sig. Desuden er bananbrødet super nemt at lave, da alle ingredienserne blot skal blandes sammen i en skål. Det kræver samtidig kun få ingredienser at lave, som man ofte alligevel har liggende i køkkenskuffen.

Kalorieindhold
Kalorieindholdet i bananbrødet er ca. 1000 kcal.

Se min reel på Instagram
Du kan se, hvordan jeg laver dette bananbrød med hindbær i en af mine reels på Instagram. Her finder ud også flere videoer af mine andre opskrifter.

Print opskrift

Bananbrød med hindbær

  • Serveringer: Ca. 6-8 personer

Ingredienser

  • 3 modne bananer, ca. 350-370 gram
  • 160 gram glutenfri havregryn
  • 1,5 dl plantemælk
  • 25 gram ahornsirup
  • 1,5 tsk citronsaft
  • 1 (stor) tsk bagepulver
  • 1 (stor) tsk natron
  • 100 gram frosne hindbær, plus lidt ekstra til topping

Sådan gør du

  • Start med at tænde ovnen på 175 grader (alm. ovn).

    Beklæd en form med bagepapir så den er klar til brug. Jeg har brugt en aflang bageform, der måler 25 x 11 cm.

     

    Bland alle ingredienserne sammen

    Kom 3 bananer, 150 gram glutenfri havregryn, 1,5 dl plantemælk, 25 gram ahornsirup og 1,5 tsk citronsaft i en skål.

    Brug en stavblender til at blende det hele godt sammen.

    Tilsæt 1 stor tsk bagepulver og 1 stor tsk natron. Vend det stille og roligt sammen med de øvrige ingredienser.

    Bland forsigtigt 100 gram frosne hindbær i dejen.

     

    Let it bake!

    Kom dejen i bageformen beklædt med bagepapir.

    Top evt. bananbrødet med lidt ekstra frosne hindbær.

    Bag det i ovnen i ca. 55-60 min. Undlad helst at åbne ovnen løbende.

     

    Lad det afkøle

    Lad bananbrødet afkøle helt inden det skæres ud. Placer det gerne i køleskabet inden servering. Efter min mening bliver det nemlig kun bedre af at have været en tur i køleskabet 😛

     

    Velbekomme!

    Bananbrødet kan opbevares på køl i ca. 3-4 dage.

     

    Jeg vil elske at se din kreation!

    Hvis du kaster dig ud i denne opskrift, vil jeg rigtig gerne se din kreation! Husk at tagge @martinelybaek på instagram 😀

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *